Gå direkte til indholdet
Udenrigsministeriet

Ledig stilling: finsktalende ledelsesassistent - Finlands Ambassade, København : Aktuelt

FINLANDS AMBASSADE, København

Tlf. +45-3313 4214
E-post sanomat.kob@formin.fi
Dansk | Suomi | Svenska | facebook | 
Normal tekststørrelseStørre tekst
 
Nyheder, 11-01-2018

Ledig stilling: finsktalende ledelsesassistent

Finlands ambassade i København søger en finsktalende ledelsesassistent. Der er tale om en fast stilling, som ønskes besat hurtigst muligt.

Dine opgaver som ledelsesassistent omfatter blandt andet:

  • Sekretæropgaver for ambassadens ledelse
  • Koordinering af besøg og repræsentationsarrangementer
  • Administrative opgaver
  • Andre opgaver for ambassadens ledelse

Stillingen forudsætter finsk på modersmålsniveau (både skrift og tale).

Du skal udover finsk kunne både tale og skrive flydende dansk og have gode kundskaber i engelsk. Hvis du i tillæg kan svensk vil det være en fordel. Stillingen forudsætter desuden gode IT-færdigheder.

Du skal kunne bevare overblikket i pressede situationer. Du har erfaring med at arbejde med mange opgaver samtidigt, ofte med korte tidsfrister.

Vi leder efter en medarbejder, som er struktureret, fleksibel, og som har evne til at arbejde selvstændigt. Du skal have gode samarbejdsevner og en positiv indstilling.

Din uddannelsesbaggrund kan for eksempel være en professionsuddannelse.

Du bliver ansat som lokalt ansat på ambassaden. Stillingen vil som udgangspunkt følge dansk lovgivning.

Vi tilbyder en spændende stilling i et internationalt miljø.

Stillingen ønskes besat hurtigst muligt.

Motiveret ansøgning (på finsk), CV samt lønkrav bedes tilsendt: eija.olli@formin.fisenest d. 26. januar 2018.

For flere oplysninger om stillingen kontakt venligst ministerråd Kirsti Pohjankukka tlf. (+45) 33 13 42 14 (omstilling) eller konsul Eija Olli tlf. (+45) 20 85 79 11.

Print denne side

Opdateret 15-01-2018


© Finlands Ambassade, København | Information om hjemmesiden | Kontakt