Gå direkte til indholdet
Udenrigsministeriet

De gode hensigters tid - Finlands Ambassade, København : Aktuelt

FINLANDS AMBASSADE, København

Tlf. +45-3313 4214
E-post sanomat.kob@formin.fi
Dansk | Suomi | Svenska | facebook |  | 
Normal tekststørrelseStørre tekst
 
Nyheder, 07-04-2015

De gode hensigters tid

Tapio Juhl fortæller i et interview om sine oplevelser som finsk krigsbarn i Danmark.

Danmark modtog i alt 3.764 krigsbørn fra Finland under Anden Verdenskrig. Tapio Juhl har igennem de seneste 14 år forelæst om emnet og omkring 22.000 danskere har hørt Tapio Juhl fortælle om Finlands og de finske krigsbørns historie. I maj måned udkommer Tapio Juhls bog "De gode hensigters tid" om Finlands og de finske krigsbørns historie. Tapio Juhl er tidligere skoleinspektør, som i 1991 debuterede som billedkunstner.

Af Tapio Juhl (født Veikko Tapio Rousku)
Veikko Tapio Rousku er født i Anjala. Hjemmet lå i Makslahti sogn, Koivisto i Karelen.

Ankomst
Ankomsten til Kolding den 21. maj 1943. Tapio Juhls bror Antero er midt i billedet, og Tapio Juhl står selv lige bagved. Damen med hatten er fru konditor Klaaborg, Kolding.

Hvad er historien bag Finlands børneflytninger under II verdenskrig?
I 1939 var der 700.000 børn i Finland mellem ét og ni år. 100.000 var i fare for at omkomme af enten underernæring eller sygdom. Situationen var uholdbar. Der kunne omkomme flere børn bag fronten end finske mænd, der døde ved fontene.

Var modstanden mod børneflytningen stor, bl.a. agrarpartiets minister Juho Koivisto, var tilhængernes kræfter større: Ernst von Borns, Karl-August Fagerholm, Eljas Erkko og marskal Mannerheim. Men spørgsmålet om børneflytningsprogrammet var og blev en (politisk) kastebold mellem Finlands politikere – samt Sverige og senere Tyskland efter september 1944.

Spørgsmålet og diskussionen blev underlagt censur. Børnene skulle af sted, men det var forældrene og oftest moderen, der selv skulle tage den svære beslutning.

Hvordan blev børneflytningen organiseret?
Paraplyorganisationen for børneflytningen var General Mannerheims barnskyddsförbund (”Mannerheim-Förbundet”). Organisationen blev oprettet efter Borgerkrigen 1918 til hjælp for faderløse børn samt at udjævne kløften mellem ”sejrende og besejrede”.

Først i december 1939 var holdningen i Sverige: ”Finlands sag er vor”.  Centrala Finlandshjälpen blev dannet. Initiativtageren var Maja Sandler. På finsk side dannede man under socialministeriet ”Nordiska Hjälpcentralen” – en parallel til General Mannerheims barnskyddsförbund. Begge organisationers formål var samordnet at søge svenske og danske hjem til evakuerede børn og mødre.

Hvordan deltog Danmark i evakueringen af finske krigsbørn?
Allerede i december 1939 var der fra finsk side ønsker - også over for Danmark om at modtage finske evakuerede børn. Enkeltorganisationer, private og virksomheder i Danmark var begyndt at sende hjælp til Finland. Der opstod derfor behov for, at hjælpen blev samordnet. Den 10. januar 1940 stiftede Forening Norden og Røde Kors ”Centralkomitéen for Finlandshjælpen” (”Finlandshjælpen”) på rådhuset i København. Kontoret fik en etage af forsikringsselskabet Hafnias bygning, Holbergsgade 3, stillet vederlagsfri til rådighed. Skibsreder Knud Lauritzen betalte driften foreløbigt for et år. Umiddelbart efter blev der dannet 99 lokalkomitéer under Finlandshjælpen.

37.000 danske familier meldte sig i marts 1940 som frivillige modtagere af et eller flere finske krigsbørn. Børnene til Danmark blev i Finland fordelt via Mannerheimförbundets danske utskott, et udvalg under General Mannerheims barnskyddsförbund. Der blev oprettet tre hovedmodtagerstationer, der kunne modtage 3.000 børn om dagen. Så stort blev behovet dog ikke.  - I alt modtog Danmark 3.764 krigsbørn fra Finland. Dertil kommer 63 private flytninger. Mellem 410 til 451 krigsbørn blev i Danmark efter krigen. Sverige modtog omkring 70.000 krigsbørn fra Finland og ca. 7.000 af disse børn blev i Sverige. Norge modtog mindre end 200 børn, da Norge kom i krig med Tyskland.

Kan du fortælle om din rejse fra Finland til Danmark?
Min storebrors og min afrejse startede i Viborg den 15. maj 1943. Vi passerede Torneå-Haparande den 17. maj og ankom til København den 19. maj. Jeg var 2 år gammel og min bror var 6 år. Ved afrejsen fra Finland var en mors sidste ord til barnet ofte: ”Mor har glemt noget hjemme” eller ”Mor sidder i næste vogn”. På rejsen til Sverige blev vores tog angrebet af russiske flyvemaskiner. Vognene blev sat i brand. Finske lotter kastede os ud i sneen. Jeg husker endnu tydeligt, at jeg lå et stykke væk i sneen og så på det brændende tog.

Da vi ankom til København blev vi undersøgt af danske læger. Vi blev vaccineret og den 21. maj visiteret ud til lokalforeningen i Kolding. Herfra kom vi videre til Lunderskov. Min fire år ældre bror blev placeret hos to ugifte søstre. Jeg kom til en manufakturhandler, Karen Juhl, hvor jeg fik to ældre søskende.

Hvordan var livsforløbet for dig og din bror efter i ankom til Danmark?
Som mange andre skulle min bror tilbage til Finland i 1947. Og som flere kom han tilbage til et ødelagt hjem og familie. Vores far havde deltaget i de tre krige og havde fået stillet diagnosen ”krigspsykose”. Min bror forsøgte som andre at flygte tilbage til sin plejefamilie, men blev hver gang fundet af politiet.  Senere tog han til Sverige og fik en uddannelse der. Endnu senere kom han til Danmark igen og fik familie og et arbejde.

Jeg kunne blive i Danmark. Jeg blev udlært elektriker og tog der efter en læreruddannelse. I en årrække arbejdede jeg som lærer på Nyborg Statsfængsel og senere blev jeg skoleinspektør. Jeg var også ansat i 16 år under Forsvarsministeriet som konsulent. Jeg afsluttede mit almindelige arbejdsliv som skoleleder på en friskole. I 1991 debuterede jeg som billedkunstner på ”Kunstnernes Påskeudstilling” i Aarhus. 

Du arrangerede en særudstilling på museet i Koldinghus i 2013. Fortæl lidt om det
Netop for 70-året for min brors og min ankomst til Kolding den 21. maj 1943, arrangerede jeg i et samarbejde med museet på Koldinghus en særudstilling om de finske krigsbørn i Kolding. Finlands daværende ambassadør i Danmark, Maarit Jalava, åbnede udstillingen ved en reception den 25. maj 2013. Men allerede den 21. maj havde museet holdt et privat arrangement for de 7 børn, der endnu var tilbage af de i alt 97, der kom til Kolding 1943-44.

Kan du fortælle om dine foredrag om krigsbørn?
For 14 år siden begyndte jeg at holde foredrag, som handler både om Finlands historie og min egen. Egentlig var det min mening, at jeg efter næsten 40 års tavshed - og med det finske udtryk og kun en enkelt gang ville ”gå igennem den grå sten”, tvinge mig selv til at fortælle. Efter næsten 40 års tavshed var det en art terapi for mig selv. Men jeg opdagede, at folk var meget interesserede i både Finlands historie og min egen. Det er grunden til, at jeg er fortsat med mine foredrag. Omkring 22.000 danskere har indtil nu hørt fortællingen. En historie, der delvis også er beskrevet på min hjemmeside. En hjemmeside forsvinder imidlertid på et tidspunkt; det gør den skrevne bog ikke.

Det bringer os til din kommende bogudgivelse
I 2014 tildelte Gustaf Packaléns Mindefond mig - efter min ansøgning en donation, der gør det muligt at skrive bogen ”De gode hensigters tid”. Jeg er meget beæret over tilliden og 4. maj er bogen klar til udgivelse på mit eget forlag ”Tapiola”. De ca. 160 sider er ikke et skønlitterært værk, snarere en dokumentation sat ind i en historisk sammenhæng samt om det enestående frivillige arbejde, der blev udført i en meget vanskelig tid. Men naturligvis har jeg også min egen fortælling med. – Det var den sværeste del at skrive. Der skulle tages så mange hensyn.

Hvad ligger der i bogens titel – "De gode hensigters tid"?
Finlands historie er både voldsom og kompleks, akkurat som børneflytningerne 1939 – 44. Også derfor er titlen på bogen ”De gode hensigters tid”. Man ville det bedste.  Men alle ting bør kun vurderes i en samtid. Grundlæggende må børn ikke skilles fra forældre. Men man handler somme tider under ”nødvendighedens lov”.

Alle har sin egen historie, og udgangspunktet kan nogle gange være vanskelig. Tilværelsen drejer sig egentlig om, at man af og til må gå ”igennem den grå sten”, ikke udenom for så vil slagskyggen forfølge en resten af tilværelsen. Men kommer man ud på den anden side, bliver man stærkere. Og har man så evnen til at fortælle, måske give noget videre. Er det alt sammen slet ikke uden mening.

Vi har ikke en ”skæbne” men et liv og en historie. Vi har en pligt til at forvalte det bedst muligt. Uanset udgangspunktet. Retten til det gode liv kommer ikke af sig selv.

Jeg skylder Danmark liv, uddannelse og velfærd. Men jeg er finne. Det er jeg egentlig ret stolt af.

Tapio Juhls bog "De gode hensigters tid" udkommer den 4. maj. Bogen kan bl.a. rekvireres på tapiojuhl@hotmail.com.

Tapio Juhls hjemmeside: http://www.tapio.dk/

Se Tapio Juhl fortælle om sine sin historie:
https://www.youtube.com/watch?v=mv80AqC5a7E

Print denne side

Opdateret 09-04-2015


© Finlands Ambassade, København | Information om hjemmesiden | Kontakt