Gå direkte til indholdet
Udenrigsministeriet

Finlands Ambassade, København: Kulturkalender

FINLANDS AMBASSADE, København

Tlf. +45-3313 4214
E-post sanomat.kob@formin.fi
Dansk | Suomi | Svenska | facebook | 
Normal tekststørrelseStørre tekst
 

Mälkki & Bartók

Den finske stjernedirigent Susanna Mälkki, vinder af Nordisk Råds Musikpris, er en brillant fortolker af. ny musik. Denne aften dirigerer hun en moderne symfonisk klassiker, Bartóks Koncert for orkester, og.

En ny fagotkoncert, skrevet til DR SymfoniOrkestrets egen solofagottist Sebastian Stevensson.

Bela Bartók skabte et af det 20. århundredes absolutte mesterværker, da han skrev sin Koncert for orkester. Der er ren orkestermagi bag den nøgterne titel - og også et personligt budskab om længsel og hjemve. Bartók skrev musikken i 1944, da han som ungarsk flygtning boede i USA og ikke havde udsigt til at vende hjem.

Bartóks Koncert for orkester har både gribende, skønne øjeblikke og stor humor, og finalen er en hæsblæsende fanfare for livsglæden. Det kræver et virkelig godt orkester og en meget præcis dirigent - og lige netop den kombination er sikret med DR SymfoniOrkestret og Susanna Mälkki, chefdirigent for Helsinki Filharmonikerne, gæstedirigent for Los Angeles Filharmonikerne og i det hele taget et af Nordens største klassiske navne i dag.

DR SymfoniOrkestrets solofagottist Sebastian Stevensson træder frem i forreste række som solist i en ny Fagotkoncert, skrevet af den svenske komponist Fredrik Högberg specielt til ham. Högberg har de seneste år vakt opmærksomhed med sine solokoncerter, og hans nye Fagotkoncert er allerede sat på programmerne af flere orkestre. Opførelsen i Koncerthuset bliver den allerførste.


01-03-2019 19:30 - 01-03-2019 22:00

Sted
Koncerthuset DR

Adresse
DR Byen, Emil Holms Kanal 20, København C

Print denne side

Opdateret 12-03-2018


© Finlands Ambassade, København | Information om hjemmesiden | Kontakt